Som både mine kursister og bloglæsere ved, så er nærvær noget, jeg sætter meget højt, og som jeg mener, man ikke kan øve sig for meget i.
Derfor deltog jeg i onsdags med glæde i en konference om mindfulness arrangeret af dagbladet Børsen med titlen ”Mental træning tager toppen af stressniveauet”.
Fra min stol var det på flere måder både lærerigt og interessant. Vi hørte en forskers bud på de dokumenterede effekter af mindfulness træning og flere indlæg om effekten og betydningen af mindfulness træning i et krævende (leder)job. Gode og inspirerende indlæg og erfaringer med at træne i nærvær og mindfulness, som jeg selv kunne nikke genkendende til.
Men når nu emnet netop var mindfulness og alle gentog betydningen af nærvær, så sidder jeg tilbage med en undren over især to ting:
- Med en enkelt undtagelse (skuespilleren Flemming Enevold) kunne jeg som tilhører ikke mærke foredragsholderne og oplevede intet nærvær mellem scene og publikum.
- Der blev brugt knap 2 ½ time på at tale om mindfulness og kun 40 sekunder i indledningen på at forsøge at opleve /mærke det i kroppen.
Jeg vil bruge min sidemands bemærkning som konklusion på min undren: ”Jeg fik ikke rigtig noget med hjem og jeg havde forventet en forklaring på hvad mindfulness er for noget – det her kan jeg da ikke komme hjem og fortælle mine kolleger om”!
Måske er det fordi mindfulness kun kan forklares og forstås gennem konkrete øvelser hvor man oplever det på sig selv, og mærker resultaterne?
