Lær at bruge DiSC-modellen i jeres hverdag og få større succes – sammen!
- Har I mange konflikter på jeres arbejdsplads?
- Taler I forbi hinanden?
- Taler I oftere OM hinanden end MED hinanden?
- Undrer I jer over, at I kan være så uenige om, hvad den bedste løsning er?
- Vil I være bedre til at samarbejde?
- Vil I have mere arbejdsglæde?
Et godt samarbejdsklima er ikke en selvfølge. Det kræver en bevidst indsats og en vilje til at respektere og forstå hinandens forskelligheder. Og netop forskellighederne er det, der nogen gange giver konflikter fordi vi kan have svært ved at hvorfor andre mennesker handler, som de gør.
De bedste teams består af forskellige persontyper fordi netop forskellighederne er en styrke. Men hvis du glemmer at sætte pris på din kollegas styrker og i stedet ser dem som irriterende svagheder, så bliver selv små uoverensstemmelser let til store problemer.
Derfor opstår mange af de uheldige situationer, når forskellige persontyper mødes. Persontyper, der sætter pris på noget forskelligt og derfor ikke altid kan forstå, hvorfor kollegaerne handler, som de gør.
I kan lære at forstå hinanden og få et meget bedre arbejdsmiljø ved at bruge DiSC-modellen, som består af 4 arketyper på personligheder. Typerne er:
D = Dominerende adfærd
Denne type er god til at sætte ting igang, er resultatorienteret og en dygtig forretningsmand/kvinde. God til at håndtere konflikter og til at sige fra. Kan fremstå som ‘hård i filten’ og kan af sine kolleger bliver set som (alt) for dominerende.
i = Indflydelsessøgende og inspirerende
Denne type ønsker resultater som D-typen, men får dem ved at inddrage andre. God til at skabe begejstring og samle folk om et projekt. Har let ved at komme i snak med mennesker. Kan på nogle virke manipulerende fordi de som regel er gode til at få egne ideer igennem.
S = Stabile adfærd
Er den loyale arbejdshest, som gerne tager de bolde som D og i typerne smider i luften. God til at mægle og gyde olie på vandene. S-typen trives med rutineprægede opgaver og kan af sine omgivelser blive opfattet som uvillig til forandring.
C = Compentencesøgende adfærd
Her finder vi kollegaen med orden i tingene og styr på detaljerne. God til at analysere og kvalitetssikre. C-typen tænker rationelt og viser ikke gerne den følelsesbetonede side af sig selv. Kan virke reserveret og utilnærmelig.
De fleste mennesker er et miks af to arketyper og har ofte en adfærd, de vanemæssigt bruger mest. En DiSC profil giver hver enkelt medarbejder øget bevidsthed om sine egne styrker og svagheder.
Når I som team får lavet DiSC profiler og ved, hvilke typer I hver især er, får I en helt anden forståelse for, hvorfor I handler, som I gør. Og det betyder, at I meget bedre kan tale sammen uden af rage uklar.
På dagsskurset lærer I:
- Hvilke typer I hver især er
- Hvilke styrker og svagheder, der ligger i de enkelte typer
- Hvordan I kan bruge den viden konstruktivt i jeres daglige arbejde
- Hvordan I bedst muligt kan tale til hinanden ud fra personlighedstyperne
- Hvordan jeres egen umiddelbare adfærd påvirker kollegerne
Når I først forstår DiSC-modellen, kræver det ikke ret meget at bruge den i praksis. Herefter får I et meget bedre arbejdsmiljø, mindre stress og færre sygedage.
Pris for kurset “forstå din kollega og undgå konflikter”
1 dag 15.700 kroner ex moms + deltager materialer fra kroner 370 ex moms pr. kursist.
Bestiller I et kursus over flere dage, får I en rabat på dagsprisen.
Kontakt mig på telefon 26 370 370 for et gratis møde og mere information om DiSC modellen og hvad I kan bruge den til.
Vil du have helt personlig og individuel feedback på din DiSC Profil?
Jeg tilbyder også DiSC eneundervisning, hvor du udover en omfattende DiSC Person Profil får personlig sparring og coaching.
Du udfylder en række spørgsmål elektronisk inden vores møde, og når du kommer, har jeg din personlige DiSC profil klar. Vi gennemgår profilen og du får råd og sparring i forhold til hvordan du kan bruge profilen til at forbedre dine relationer, blive tydeligere i din kommunikation eller bedre til at sælge dine budskaber til de 4 arketyper.
Individuel DiSC undervisning varer 90 minutter koster 3.700 kroner inklusive en 26 siders personlig DiSC rapport samt MindStretch’s hæfte “Sådan bruger du DiSC til at skabe bedre kommunikation”.
Oveni de 90 minutter skal du hjemme afsætte 20-30 minutter til elektronisk udfyldelse af spørgeskema.
Vi du vide mere, så kontakt Lonnie Borgstrøm på telefon 26 370 370.