Et SMART mål kan bruges til både mindre, kortsigtede mål og store eller langsigtede mål. Og du kan bruge den til dine egne mål eller sammen med fx dine kolleger til at sætte fælles mål.

Metoden går ud på at du sikrer, at målet opfylder 5 kriterier:

1. Målet er specifikt
2. Det er målbart
3. Målet er attraktivt
4. Det er realistisk
5. Du har sat en tidsfrist.

1. Målet er specifikt
Dit mål skal være beskrevet så præcist som muligt. Når du er specifik omkring, hvad målet er, så betyder det, at du ved, hvad du går efter. Og er I flere om målet, er det endnu vigtigere at være specifikt – så I er enige om hvad I arbejder henimod.

Når man kender sit ønskede resultat, er det også lettere at lave en handlingsplan og beslutte hvad man skal bruge sin tid på (og hvad man ikke skal bruge tid på…)

2. Målet er målbart
At dit mål er målbart betyder, at du kender dine succeskriterier. Hvis dit mål er stort eller vil tage lang tid at nå, så er det vigtigt at sætte nogle mindre delmål. Det vil motivere dig at nå del-resultater og det vil gøre det muligt for dig at måle effekten af din indsats.

3. Målet er attraktivt
Attraktivt skal forstås således, at det skal have værdi at nå målet. Du skal være motiveret og gide at gøre den indsats, der skal til. For at være motiveret kan du fx spørge dig selv: “Hvorfor er det vigtigt at nå dette mål – hvad vil det give mig at nå det”?. Husk at målet skal være attraktivt for alle som er involveret i det.

4. Målet er realistisk
Mål må gerne være udfordrende og grænsebrydende OG mulige at nå under de givne omstændigheder. Det skal være realistisk at nå målet inden for den angivne tidsramme og du skal have de evner og ressourcer, der skal til.

For små mål kan være demotiverende og det samme kan urealistisk høje mål være. Find balancen mellem sund fornuft og det at gøre det umulige muligt.

5. Målet skal være tidsbestemt
Du øger sandsynligheden for at nå i mål, når du sætter dato på. Det gælder både for dit slutmål og eventuelle delmål.

Mål og datoer kan altid ændres og justeres hen ad vejen, så i starten handler det om at have en rettesnor. Desuden fungerer et mål også som en milepæl, hvor man stopper op og vurderer situationen. Hvis målet er nået, er det fint og man kan gå videre. Hvis målet ikke er nået, så må man revurdere det.

PS!

Det er altid en god idé at skrive dit mål ned. Dels bliver målet mere synligt og dels virker nedskrevne mål langt mere forpligtende end ikke-nedskrevne.

Indlægget Vær smart når du sætter mål blev vist første gang den Mindstretch.

Vi kender sikkert allesammen til overspringshandlinger og dermed også til den frustration, der kan være en følge af at man ikke når det, man gerne vil i løbet af en (arbejds)dag.

Der kan være mange årsager til overspringshandlinger. Det kan være opgaven er svær, at den føles kedelig eller det kan være, at du er usikker på, hvordan du skal løse den.

Men det kan også være ren og skær vane at lave overspringshandlinger. Summa summarum: hvis du laver for mange overspringshandlinger, så er der kun én som kan gøre noget ved dig, nemlig dig selv.

Spring overspringshandlingerne over og bliv mere effektiv

Næste gang du opdager, at du er i fuld gang med at springe over, så prøv at kigge på nedenstående 6 tips og se, om de kan hjælpe dig til at få startet batterierne og komme igang:

1. Sæt et tydeligt og realistisk mål
Inden du går i gang med opgaven, så sørg for at du er helt klar over hvad, du ønsker at  opnå (målet) og hvornår du ønsker at være i mål. Du kan bruge smartmodellen til at få målet helt på plads.

2. Vær motiveret 
Spørg dig selv, hvorfor det er vigtigt at nå dette mål. Forestil dig hvordan det vil være, når du har nået målet. Brug din fantasi og forestil dig på den anden siden af opgaven.

Se dig selv have udført opgaven og mærk hvordan det føles bagefter.

3. Del opgaven op
Hvis målet er stort eller tidshorisonten lang, så sæt dig tydelige og realistiske delmål og find for hvert delmål det som motiverer dig ved netop denne opgave.

4. Sæt tidsgrænser
Hav et realistisk forhold til hvad du kan nå inden for en given tidsramme. Prøv at afsætte specifikke tidspunkter hvor du koncentreret arbejder med din store opgave og husk, at du formentlig også skal have tid til andre og mindre opgaver i løbet af dagen.

5. Hold pauser
Du bør ikke arbejde koncentreret mere end 90 minutter ad gangen. Det er en misforståelse at tro, at vi bliver mere effektive ved ”at arbejde igennem” – tværtimod!

6. Find årsagen
Hvis du følger ovenstående 5 råd og stadig oplever, at du har for mange overspringshandlinger, så find ind til årsagen.

De 3 hyppigste årsager er:

• Usikkerhed eller angst for fiasko (hvad nu hvis ikke jeg løser opgaven godt nok…)
• Ønsket om perfektion (jeg venter med at starte til jeg ved, det vil blive helt perfekt…)
• Manglende motivation (jeg gider egentlig ikke…)

Her er et par tip til hvad du kan gøre:

• Hvis du føler dig usikker, så tænk på tidligere succeser og opgaver, som du har løst godt.
• Hvis dit problem stammer fra et ønske om at det skal være ”helt perfekt” så spørg dig selv om dine høje standarder er realistiske eller om de i virkeligheden spænder ben for dig.
• Hvis opgaven føles triviel eller er pålagt dig udefra, så prøv alligevel at finde motivationen. Ofte hjælper det at se et lille og trivielt mål i et større perspektiv.

Og hvis det stadig ikke virker…

så giver du mig bare et ring på 26 370 370 og så hjælper jeg dig på vej.

Indlægget 6 veje udenom overspringshandlinger blev vist første gang den Mindstretch.

I teorien er det enkelt at prioritere. Du beslutter dig for hvad du vil, sætter et mål og definerer derefter hvilke opgaver og aktiviteter, der skal til for at nå målet. Derefter giver du disse aktiviteter og opgaver topprioritet – alt andet vælger du fra!

Eller hva’?

”Ja det lyder meget godt, men sådan fungerer virkeligeden ikke”, tænker du måske. Og det er rigtigt, at ét er teori, noget andet er praksis.

Vi ved godt, at vi bør bruge vores tid på de vigtige opgaver =  dem, der bringer os tættere på vores mål. Alligevel gør vi det ikke altid. I stedet udskyder vi ting, siger ja til noget som måske ikke er vigtigt og bruger tiden på noget, som måske slet ikke fører os tættere på der, hvor vi gerne vil hen.

Vigtigt versus haster

Når du skal prioritere, så tænk på hvor vigtig en opgave er i stedet for at tænke på, hvor meget den haster. Mange af os har en tendens til hele tiden at reagere på de ting der haster uden at tænke over, hvor vigtige de egentlig er.

Vigtige ting er dem, der leder dig frem mod dit mål – uanset om dit mål er større mentalt overskud, mere tid til familien, at få mere gang i karrieren, at få en sundere krop osv.

Effektiv på den lange bane

Vigtige opgaver kan ofte have en langsigtet effekt, og en af grundene til at vi udskyder dem er, at de som regel ikke behøver at blive lavet i dag. Hastende opgaver derimod, har tendens til at have en kortsigtet effekt og skal ofte gøres lige her og nu.

Hvis du fylder hele din dag med hastende opgaver, udskyder du de vigtige opgaver og i sidste ende bliver også de vigtige opgaver hastende.

Lær at skelne mellem vigtigt – og haster

På MindStretch’s kurser  bruger vi en model, der kaldes ”Eisenhower modellen” og som inddeler opgaver i A – B – C opgaver. Den er, i al sin enkelhed, nem at bruge – men svær at leve efter. Så det kræver noget træning at få den ind på rygraden, men det er besværet værd. For når først du lærer at prioritere det, som er vigtigt og ikke altid løbe efter det, der haster, så opnår du ikke alene bedre resultater – du får også langt mere ro i maven.

Du er velkommen til at downloade Eisenhower-modellen her og prøve den selv.

God fornøjelse – og husk at selvom alt i nu’et syntes både hastende og vigtigt, så er det ikke alt der er – VIRKELIG vigtigt!

Indlægget Lær at prioritere og få mere tid blev vist første gang den Mindstretch.

Og det havde hun jo ganske ret i. Jeg syntes ellers jeg er blevet ret god til det – men kan godt se at der er stadig noget vej at gå. Jeg bliver stadig grebet af stemningen og kan have svært ved at sige nej når en spændende mulighed viser sig. Og så så glemmer jeg altså nogen gange at tage min egen medicin! Som coach bliver man jo trænet i at prioritere og at lære andre hvordan – og nogen gange skal selv en coach lige have en kærlig påmindelse om at hun skal huske at gøre det hun ved!

Så nu er jeg igang med prioriteringsøvelserne igen – ja, det kræver træning at få det til at sidde på rygraden…:-)

Indlægget Har du styr på prioriteterne? blev vist første gang den Mindstretch.