Det er da nemt at prioritere…dreamstimemedium_43737179

 

I teorien er det enkelt at prioritere. Du beslutter dig for hvad du vil, sætter et mål og definerer derefter hvilke opgaver og aktiviteter, der skal til for at nå målet. Derefter giver du disse aktiviteter og opgaver topprioritet – alt andet vælger du fra!

Eller hva’?

”Ja det lyder meget godt, men sådan fungerer virkeligeden ikke”, tænker du måske. Og det er rigtigt, at ét er teori, noget andet er praksis.

Vi ved godt, at vi bør bruge vores tid på de vigtige opgaver =  dem, der bringer os tættere på vores mål. Alligevel gør vi det ikke altid. I stedet udskyder vi ting, siger ja til noget som måske ikke er vigtigt og bruger tiden på noget, som måske slet ikke fører os tættere på der, hvor vi gerne vil hen.

 

Vigtigt versus haster

Når du skal prioritere, så tænk på hvor vigtig en opgave er i stedet for at tænke på, hvor meget den haster. Mange af os har en tendens til hele tiden at reagere på de ting der haster uden at tænke over, hvor vigtige de egentlig er.

Vigtige ting er dem, der leder dig frem mod dit mål – uanset om dit mål er større mentalt overskud, mere tid til familien, at få mere gang i karrieren, at få en sundere krop osv.

 

 

Effektiv på den lange bane12-istock_000004542942large

Vigtige opgaver kan ofte have en langsigtet effekt, og en af grundene til at vi udskyder dem er, at de som regel ikke behøver at blive lavet i dag. Hastende opgaver derimod, har tendens til at have en kortsigtet effekt og skal ofte gøres lige her og nu.

Hvis du fylder hele din dag med hastende opgaver, udskyder du de vigtige opgaver og i sidste ende bliver også de vigtige opgaver hastende.

 

Lær at skelne mellem vigtigt – og haster

På MindStretch’s kurser  bruger vi en model, der kaldes ”Eisenhower modellen” og som inddeler opgaver i A – B – C opgaver. Den er, i al sin enkelhed, nem at bruge – men svær at leve efter. Så det kræver noget træning at få den ind på rygraden, men det er besværet værd. For når først du lærer at prioritere det, som er vigtigt og ikke altid løbe efter det, der haster, så opnår du ikke alene bedre resultater – du får også langt mere ro i maven.

Du er velkommen til at downloade Eisenhower-modellen her og prøve den selv.

God fornøjelse – og husk at selvom alt i nu’et syntes både hastende og vigtigt, så er det ikke alt der er – VIRKELIG vigtigt!