MindStretch

Din sparringspartner

Jeg hedder Lonnie Borgstrøm og er en af pionererne inden for coaching i Danmark. I 1997 startede jeg min egen virksomhed og jeg er stolt af at have fejret 20-års jubilæum i en branche, hvor mange små selvstændige er druknet i ‘coachingbølgen’.

Min baggrund, og de uddannelser jeg løbende har taget gennem alle årene, gør, at jeg måske er en lidt usædvanlig coach. Jeg har en høj grad af empati, stor psykologisk forståelse og forstår til fulde de barrierer, der kan spænde ben for at mennesker opnår de resultater, de ønsker.

Samtidig er jeg resultatorienteret og kan være konfronterende, når det er nødvendigt. Det betyder, at jeg på forholdsvis kort tid kan hjælpe dig med at flytte dig mentalt og gøre dig bedre til at præstere – uanset hvilket job du har.

Har du behov for et mere uddybende CV eller en uforpligtende snak, er du meget velkommen til at ringe til mig på 26 370 370. Du kan også sende en SMS eller en mail til lb@mindstretch.dk

Alle MindStretch’s koncepter kan leveres som 1:1 forløb, kursus eller foredrag.

Samarbejde gør stærkere

Jeg har valgt at drive MindStretch som en netværksvirksomhed. Det vil i praksis sige, at dem, jeg arbejder sammen med, er selvstændige som jeg selv, men når vi arbejder sammen, er det som et team med fælles værdier og fælles holdning til fx kundeservice.

Det betyder, at MindStretch kan løfte både små og store opgaver, og at pris og indhold altid bliver tilpasset jeres aktuelle behov.