Forleden havde jeg en snak med min yngste datter og blev igen bekræftet i hvor meget jeg kan lære af mine børn! Snakken gik på hvor travlt vi begge har på jobbet og at jeg (ofte) er god til at få sagt ja til for mange ting. “Så må du blive bedre til at prioritere mor”.
Og det havde hun jo ganske ret i. Jeg syntes ellers jeg er blevet ret god til det – men kan godt se at der er stadig noget vej at gå. Jeg bliver stadig grebet af stemningen og kan have svært ved at sige nej når en spændende mulighed viser sig. Og så så glemmer jeg altså nogen gange at tage min egen medicin! Som coach bliver man jo trænet i at prioritere og at lære andre hvordan – og nogen gange skal selv en coach lige have en kærlig påmindelse om at hun skal huske at gøre det hun ved!
Så nu er jeg igang med prioriteringsøvelserne igen – ja, det kræver træning at få det til at sidde på rygraden…:-)
