Effektiv på jobbet – uden at blive stresset

 

Mange mennesker føler sig stressede og lider af kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne “nå det hele”. Og så sker det, at overblikket ryger, arbejdsopgaverne tager længere tid end nødvendigt og lunten bliver kortere…

Og hvis ikke I er opmærksomme på signalerne og tager stressen i opløbet, så kan det ende med en langtidssygemelding.

Rigtig skidt for både den medarbejder der “er gået ned med stress”, for kollegerne og for virksomheden.

På dette kursus i at forebygge stress, får I værktøjer til at navigere i en travl hverdag og håndtere pressede situationer på en konstruktiv måde. I lærer at se advarselslamperne, så I kan forebygge stress, før det rammer jer.

På kurset får I blandt andet:

  • Konkret viden om stress
  • Metoder til at spotte signalerne på stress
  • Træning i aktiv lytning og I at høre det, der måske ikke bliver sagt
  • Værktøjer til at prioritere og skabe større overblik
  • Øvelser til at bevare det mentale overskud – også i pressede situationer
  • Viden om hvordan man kan arbejde med stressende tankemønstre
  • Introduktion til mindfulness som redskab til stressreduktion

Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete arbejdsmæssige udfordringer og deltagerne udarbejder individuelt en handlingsplan, der efterfølgende kan omsættes til konkrete ændringer i hverdagen.

Underviser er Lonnie Borgstrøm, som  har mange års erfaring med både coaching og mindfulness.

Kurset udbydes som internt, tilpasset virksomhedskursus.

Få mere information – ring til MindStretch på telefon 26 370 370.

Brug for individuelle sessions?

Jeg tilbyder også enkeltsessioner til medarbejdere, der har problemer med stress eller behov for hjælp til at komme tilbage på arbejdet efter en stress sygemelding.

Er I i tvivl om hvorvidt det er et kursus eller enkeltsessioner (eller måske begge dele), I har behov for, så kontakt Lonnie Borgstrøm og book et gratis møde, hvor vi sammen finder den løsning, der er bedst i jeres konkrete situation.