Hvis du hører til de mange, som egentlig gerne vil meditere, men har svært ved at sætte dig, så kan du måske have glæde af en gående meditation – eller mindful walking, som det også kaldes.

Mindful walking er en god øvelse til at få mere jordforbindelse og indre ro. Desuden styrker øvelsen din opmærksomhed og træner dit nærvær og den er derfor rigtig god, hvis du føler dig stresset.

Hvor længe skal man gå, før det virker?

Der er ingen reger for,  hvor længe ad gangen man skal gå og hvor ofte. Hvis du aldrig har lavet mindfull walking før, så  anbefaler jeg, at du starter med 5 minutter og gradvist øger til 10-15 minutter.

Men det vigtigste er ikke hvorlænge du træner. Det vigtigste er at du kommer igang og GØR det – germe regelmæssigt, fx hver dag.  Så hvis du føler, at 5 minutter er for længe, starter du bare med mindre.Hellere træne koncentreret i 1 minut end ukoncentreret i 5 minutter.

Skal man træne udendørs?

Du bestemmer selv, om du vil træne ude eller inde. Hvis du er alene indenfor, kan det være lettere at fokusere på øvelsen, da der generelt er flere forstyrrelser udendørs. En god idé kan være at starte inde og senere gå udenfor og på den måde gøre det lidt sværere for dig selv af holde koncentrationen og dit fokus.

Sådan træner du mindfull walking

Begynd langsomt at gå og bring al din opmærksomhed til det, at du går.

Mærk hvordan vægten synker ned i den ene fod, mens den anden løfter sig.

Mærk hvornår og hvordan foden sættes i jorden igen og vægten lægges på den anden fod.

Prøv at se lige ud imens du nysgerrigt undersøger din krops fantastiske evne til at gå.

Stop op når du mister fokus

Hvis din opmærksomhed flytter sig fra fødderne, fx fordi der kommer tanker (og det gør der med stor sandsynlighed ret ofte) så STOP op. Stå stille et øjeblik, tag en dyb vejrtrækning og flyt igen hele dit fokus tilbage til fødderne.

Begynd nu langsomt at gå igen, med al opmærksomhed på det, at du går!

Når opmærksomheden smutter igen – stop igen – og så fremdeles.

Vær tålmodig med dig selv

I starten vil du måske opleve, at du stopper hvert sekund, fordi din opmærksomhed forsvinder fra fødderne, men efterhånden vil du kunne gå længere og længere med koncentreret opmærksomhed.

Vær tålmodig med dig selv. Rom blev ikke bygget på én dag og du er formentlig ikke verdensmester i fokuseret opmærksomhed, første gang du prøver det.

Tre tips til at få succes med mindfull walking

1. Beslut dig for hvor længe og hvor ofte du vil træne – og hold dig til denne plan.
2. Hold ud og bliv ved Hvis du fx har besluttet dig for at træne 2 minutter, så giver du ikke op, blot fordi du efter et par sekunder mister opmærksomheden, i stedet træner du videre indtil de 2 minutter er gået.
3. Udmål strækningen på forhånd. Fx fra den ene væg til den anden eller hen til det nærmeste træ, bænk eller lignende.

Så er der ikke andet at tilføje end: Kom igang. Prøv det fx en uges tid og mærk om det er noget for dig. Hvis ikke, så er der mange andre muligheder for at få dit helt personlige og skræddersyet Frikvarter.

Indlægget Snup et gående frikvarter blev vist første gang den Mindstretch.

Er du træt allerede inden frokost? Eller har du brug for adskillige kopper kaffe for ikke at give efter for trangen til en lur midt på dagen?

Mangel på ordentlig nattesøvn er virkeligheden for rigtig mange småbørnsforældre. Og især kvinderne får alt for lidt søvn. Uagtet ligestilling på mange af hjemmets fronter, så er det ofte kvinderne, der tager tørnen, når børnene skal nurses om natten – også længe efter at de små poder er vokset fra amningen!

Flere af mine kunder er kvinder midt i 30’erne, med  små børn og fuldtidsjob. For en stor del af dem er det mange år siden, de har fået en ordentlig nattesøvn og sovet de 7-8 timer, som er optimalt. Så derfor er de ikke så underligt, at mere overskud på energikontoen ofte dukker op i vores coachingsamtaler.

Hvis du ikke ikke sover nok, så er du naturligvis mere træt om dagen. Dit energiniveau daler, koncentrationen falder og du får sværere ved at få tingene fra hånden. Men kravene til at præstere falder ikke, hverken fra dig selv eller omgivelserne. Det, du ikke når i løbet af dagen, forsøger du måske at indhente ved at arbejde om aftenen, og så er den dårlige spiral igang. En dårlig spiral, der skal stoppes i tide, for ellers knækker filmen måske en skønne dag og du risikerer at udvikle alvorlig stress.

Nu skyldes stress mange andre faktorer end for lidt søvn, men der er ingen tvivl om, at manglende søvn kan være den dråbe, der får bægeret til at flyde over, hvis du i forvejen har en travl og presset hverdag. Derfor skal du prioritere din søvn og derfor skal du en gang i mellem stoppe op og gå dine søvnvaner efter i sømmene.

Tips til mere nattesøvn mens dine børn er små:

• Prioriter din søvn. Den er vigtigere end tv, hjemmearbejde, chat på facebook etc.
• Gå i seng på samme tidspunkt hver dag også i weekenden, det skaber gode søvnvaner.
• Forklar din mand, at du har brug for søvn og lav en fair fordeling af ’nattevagterne’.
• Brug ørepropper, de nætter hvor din mand lytter efter børnene.
• Stol på at far er lige så god som mor – også om natten.

Du kan få mere gratis inspiration til både bedre søvn og mindre stress i Facebook gruppen FRIKVARTER – så kig forbi!

Indlægget Mor og karrierekvinde: Får du søvn nok? blev vist første gang den Mindstretch.

Du holder præsentationer konstant

I realiteten holder du rigtig mange præsentationer gennem livet – du tænker måske bare ikke på, at når du siger noget, så er det rent faktisk ofte en præsentation.
Tænk bare på det job du har nu (eller gerne vil have hvis ikke du har et). Før du overhovedet blev ansat, holdt du en præsentation, måske den sværeste af alle: Nemlig præsentationen af dig selv, dine kompetencer og erfaringer. Vi bruger ofte udtrykket ”at sælge sig selv” til en jobsamtale og i virkeligheden kan man sige at alle præsentationer er et salg.

Dit indspark på mødet er også en præsentation

Når du kommer med din mening på personalemødet, laver du en præsentation. Du præsenterer dine holdninger, og du forsøger at sælge dine ideer ved at overbevise dine kollegaer om, at I skal gøre dette eller hint.

Når du sidder til et møde med en kunde eller en samarbejdspartner, så laver du en præsentation og du sælger din virksomhed, selvom I ikke tilbyder fysiske produkter og selvom du måske ikke tænker det som en præsentation, men bare en drøftelse.

Når du sidder til MUS samtale eller løndrøftelse med din leder, så er det igen en præsentation af dig selv og dine eventuelle argumenter for hvorfor det er din tur til at tage et skridt op ad karrierestigen.

Så er der de eksterne præsentationer

Og endelig, er der jo de situationer, vi oftest kalder for en præsentation: Når du bliver bedt om at fremlægge dit projekt for teamet. Når du skal informere medarbejdergruppen om jeres afdelings nye tiltag. Når du skal holde et oplæg for eksterne partnere. Eller når du, måske, som mig skal holde et foredrag eller en workshop for nogle mennesker, du ikke tidligere har mødt.

Mulighederne for at holde en arbejdsmæssig præsentation er utallige og derfor skal du lære det. Du behøver ikke blive et retorisk vidunder, men hvis ikke du vil ende bagerst i køen hver gang der skal uddeles lønforhøjelse eller forfremmelser, så skal du lære at sige din mening og præsentere dig selv og dine synspunkter.

Du kan lære det

Derfor skal du også slippe tanken (hvis du har den) om, at det med at tage ordet er noget medfødt. At holde en præsentation, eller konstruktivt sige sin mening, er en tillært færdighed. Det er noget alle kan lære, og det er noget man skal øve sig på, hvis man vil være god til det. Men sådan er det jo med alting. Jo mere vi øver os, jo bedre bliver vi.

Beslut dig for at komme i gang

Når du har sluppet tanken om at alle undtagen dig, kan lære at tage ordet, så start med at blive god til de grundlæggende kommunikationsteknikker. God kommunikation er en forudsætning for enhver præsentation, og for ethvert salg.
Start i det små og gør stille og roligt udfordringen større. Brug enhver lejlighed til at lave en præsentation også selv om det måske bare skal være at sige din mening på det næste møde, du deltager i.

Sådan kommer du i gang med præsentationer på jobbet:

• • Beslut dig for at det er vigtigt at lære det
  • Beslut dig for i hvilke situationer du vil gøre det (tag de nemmeste først)
  • Forbered dig på hvad du vil sige, lav evt. nogle stikord
  • Hold fast i din beslutning selvom du bliver nervøs
  • Gør det!
  • Lad være med at kritisere dig selv bagefter – giv hellere dig selv konstruktiv feedback
  • Glæd dig over at du tog et skridt ud af din komfortzone
  • Gør det igen – så snart som muligt!

   

  PS! Hvis du ligefrem gerne vil holde et foredrag, så kan du her få mine tips til hvordan, du kommer igang.

Indlægget Præsentationer på jobbet – du slipper ikke udenom blev vist første gang den Mindstretch.

Et SMART mål kan bruges til både mindre, kortsigtede mål og store eller langsigtede mål. Og du kan bruge den til dine egne mål eller sammen med fx dine kolleger til at sætte fælles mål.

Metoden går ud på at du sikrer, at målet opfylder 5 kriterier:

1. Målet er specifikt
2. Det er målbart
3. Målet er attraktivt
4. Det er realistisk
5. Du har sat en tidsfrist.

1. Målet er specifikt
Dit mål skal være beskrevet så præcist som muligt. Når du er specifik omkring, hvad målet er, så betyder det, at du ved, hvad du går efter. Og er I flere om målet, er det endnu vigtigere at være specifikt – så I er enige om hvad I arbejder henimod.

Når man kender sit ønskede resultat, er det også lettere at lave en handlingsplan og beslutte hvad man skal bruge sin tid på (og hvad man ikke skal bruge tid på…)

2. Målet er målbart
At dit mål er målbart betyder, at du kender dine succeskriterier. Hvis dit mål er stort eller vil tage lang tid at nå, så er det vigtigt at sætte nogle mindre delmål. Det vil motivere dig at nå del-resultater og det vil gøre det muligt for dig at måle effekten af din indsats.

3. Målet er attraktivt
Attraktivt skal forstås således, at det skal have værdi at nå målet. Du skal være motiveret og gide at gøre den indsats, der skal til. For at være motiveret kan du fx spørge dig selv: “Hvorfor er det vigtigt at nå dette mål – hvad vil det give mig at nå det”?. Husk at målet skal være attraktivt for alle som er involveret i det.

4. Målet er realistisk
Mål må gerne være udfordrende og grænsebrydende OG mulige at nå under de givne omstændigheder. Det skal være realistisk at nå målet inden for den angivne tidsramme og du skal have de evner og ressourcer, der skal til.

For små mål kan være demotiverende og det samme kan urealistisk høje mål være. Find balancen mellem sund fornuft og det at gøre det umulige muligt.

5. Målet skal være tidsbestemt
Du øger sandsynligheden for at nå i mål, når du sætter dato på. Det gælder både for dit slutmål og eventuelle delmål.

Mål og datoer kan altid ændres og justeres hen ad vejen, så i starten handler det om at have en rettesnor. Desuden fungerer et mål også som en milepæl, hvor man stopper op og vurderer situationen. Hvis målet er nået, er det fint og man kan gå videre. Hvis målet ikke er nået, så må man revurdere det.

PS!

Det er altid en god idé at skrive dit mål ned. Dels bliver målet mere synligt og dels virker nedskrevne mål langt mere forpligtende end ikke-nedskrevne.

Indlægget Vær smart når du sætter mål blev vist første gang den Mindstretch.

Vi kender sikkert allesammen til overspringshandlinger og dermed også til den frustration, der kan være en følge af at man ikke når det, man gerne vil i løbet af en (arbejds)dag.

Der kan være mange årsager til overspringshandlinger. Det kan være opgaven er svær, at den føles kedelig eller det kan være, at du er usikker på, hvordan du skal løse den.

Men det kan også være ren og skær vane at lave overspringshandlinger. Summa summarum: hvis du laver for mange overspringshandlinger, så er der kun én som kan gøre noget ved dig, nemlig dig selv.

Spring overspringshandlingerne over og bliv mere effektiv

Næste gang du opdager, at du er i fuld gang med at springe over, så prøv at kigge på nedenstående 6 tips og se, om de kan hjælpe dig til at få startet batterierne og komme igang:

1. Sæt et tydeligt og realistisk mål
Inden du går i gang med opgaven, så sørg for at du er helt klar over hvad, du ønsker at  opnå (målet) og hvornår du ønsker at være i mål. Du kan bruge smartmodellen til at få målet helt på plads.

2. Vær motiveret 
Spørg dig selv, hvorfor det er vigtigt at nå dette mål. Forestil dig hvordan det vil være, når du har nået målet. Brug din fantasi og forestil dig på den anden siden af opgaven.

Se dig selv have udført opgaven og mærk hvordan det føles bagefter.

3. Del opgaven op
Hvis målet er stort eller tidshorisonten lang, så sæt dig tydelige og realistiske delmål og find for hvert delmål det som motiverer dig ved netop denne opgave.

4. Sæt tidsgrænser
Hav et realistisk forhold til hvad du kan nå inden for en given tidsramme. Prøv at afsætte specifikke tidspunkter hvor du koncentreret arbejder med din store opgave og husk, at du formentlig også skal have tid til andre og mindre opgaver i løbet af dagen.

5. Hold pauser
Du bør ikke arbejde koncentreret mere end 90 minutter ad gangen. Det er en misforståelse at tro, at vi bliver mere effektive ved ”at arbejde igennem” – tværtimod!

6. Find årsagen
Hvis du følger ovenstående 5 råd og stadig oplever, at du har for mange overspringshandlinger, så find ind til årsagen.

De 3 hyppigste årsager er:

• Usikkerhed eller angst for fiasko (hvad nu hvis ikke jeg løser opgaven godt nok…)
• Ønsket om perfektion (jeg venter med at starte til jeg ved, det vil blive helt perfekt…)
• Manglende motivation (jeg gider egentlig ikke…)

Her er et par tip til hvad du kan gøre:

• Hvis du føler dig usikker, så tænk på tidligere succeser og opgaver, som du har løst godt.
• Hvis dit problem stammer fra et ønske om at det skal være ”helt perfekt” så spørg dig selv om dine høje standarder er realistiske eller om de i virkeligheden spænder ben for dig.
• Hvis opgaven føles triviel eller er pålagt dig udefra, så prøv alligevel at finde motivationen. Ofte hjælper det at se et lille og trivielt mål i et større perspektiv.

Og hvis det stadig ikke virker…

så giver du mig bare et ring på 26 370 370 og så hjælper jeg dig på vej.

Indlægget 6 veje udenom overspringshandlinger blev vist første gang den Mindstretch.

Rigtig mange selvstændige, som hver på deres felt er eksperter, kunne booste deres business ved at holde foredrag eller undervise i deres spidskompetence. Men de opsøger ikke denne mulighed og de siger nej tak, hvis de bliver spurgt om de kan komme ud og sige et par ord om det, de nu er gode til.

Og hvor er det synd – og smadderærgerligt. Både for dem selv, men da så sandelig også for alle os andre, som dermed går glip af deres guldkorn!

Vil du frem i verden, så vis hvad du er god til

Også for mange ansatte er det i dag nødvendigt at kunne tag ordet i en større eller mindre kreds. Det kan være overfor en mindre gruppe kunder eller kolleger eller det kan være i en større forsamling, hvor et produkt eller et projekt skal præsenteres.

Faktisk fristes jeg til at sige, at din karriere afhænger af, om du er i stand til at tage ordet.

For hvis du vil frem i verden, må du være i stand til at vise hvad du kan – til chefen, til dit netværk eller til (potentielle) kunder!

Frygten har sjældent hold i virkeligheden

Frygten for at tale offentligt er som nævnt helt almindelig. Men hvad er det vi frygter, når vi skal tage ordet?

Ofte har det, vi frygter, ikke hold i virkeligheden, men foregår i vores tanker (og ja… jeg indrømmer, at det kan skam føles ægte nok…).

Men selvom tankerne i sig selv kan give os ondt i maven, så viser det sig faktisk i de fleste tilfælde at tankerne om ”hvad nu hvis…” har intet eller meget lidt hold i virkeligheden. Mange af mine kunder, som får performance coaching, fortæller da også at de er mere nervøse inden de skal præstere. Når først de er kommet i gang, så forsvinder nervøsiteten eller bliver mærkbar mindre.
Så hvad er det for nogle tanker, der skaber uro og gør at så mange vælger at takke nej?

Her er nogle bud på “hvad nu hvis” tanker. Kig på dem og se, om der er noget du kan genkende:

Hvad nu hvis…

• … jeg ikke er ekspert nok og ikke kan svare på det hele?
• … jeg bliver til grin?
• … min stemme ryster så meget, at de kan høre hvor nervøs jeg er?
• … jeg mister tråden undervejs og går helt i stå?
• … de stiller kritiske spørgsmål som jeg ikke kan håndtere?
• … jeg ikke kan leve op til forventningerne?
• … de opdager at jeg ikke er så meget ekspert, som de troede?

Du er stadig ikke alene

Faktisk er vi mennesker ikke så forskellige, når det kommer til vores tanker. Og hvis du kan genkende en eller flere af ovenstående tanker, kan jeg igen forsikre dig om, at du hverken er alene eller unormal.

Giv dig selv valgFRIHED

Både du og din karriere fortjener bedre end at sige nej alene fordi du er bange for at sige ja.

Så næste gang du får muligheden for at stå frem, og du mærker lysten til at takke nej, så forsøg i stedet at finde ind til frygten og beslut dig for at arbejde med den.

For når du arbejder med frygten, så giver det dig en følelse af kontrol med dit liv og du får friheden til at træffe et valg.

Det kan så godt være, at du alligevel vælger at takke nej til at holde et foredrag, men så har du truffet et valg baseret på andre årsager end frygt.

Det kan jo være at du helt reelt ikke har tid til det eller at der er andre årsager til at du takker nej.

Og hvis du vælger at takke ja, så husk at godt begyndt er halvt fuldtendt og at begyndelsen starter hjemmefra, nemlig i din forberedelse.

Indlægget Er du bange for at tale om det, du er ekspert i? blev vist første gang den Mindstretch.

En af dine medarbejdere har længe hængt med hovedet og under
jeres samtale bryder personen sammen, og da går det virkelig op for dig, hvor presset medarbejderen er.

Dette scenearie er dagligt forekommende i alt for mange virksomheder, men nogle ledere er bedre klædt på end andre til at håndtere situationen.

Den leder, der er godt klædt på, ved:

• Hvordan han skal tale til et menneske, der er presset til sin grænse
• Hvordan han kan hjælpe medarbejderen med at prioritere opgaverne
• Hvilke opgaver der kan tages væk og uddelegeres til andre
• Hvem i fx HR der skal henvises til for yderligere hjælp og vurdering af eventuel sygemelding.

Desværre er ikke alle ledere klædt så godt på, at de ved disse ting, og det er da heller ikke lederens ansvar alene at vide alt.

Gode tilbud – kender og bruger du dem?

Rigtig mange virksomheder stiller gode muligheder til rådighed for at forebygge og håndtere stress. Men desværre bliver de ikke altid kommunikeret tydeligt ud i organisationen. Og bliver måske derfor ikke brugt efter hensigten.

Når jeg, som konsulent, taler med virksomhedens øverste ledelse, får jeg ofte den tilbagemelding at mange af de tiltag, der er til rådighed, slet ikke bliver brugt og derfor står ledelsen lidt tilbagelænet og lægger ansvaret ud på den enkelte medarbejder – eller mellemleder. Når jeg så efterfølgende taler med disse medarbejdere og mellemledere, så er de slet ikke klar over deres muligheder.

Dårlig kommunikation skaber uklarhed og stress

Misforståelser og fejlkommunikation er helt normalt i en virksomhed, men det er både dumt og dyrt, når de som her fører til unødvendige sygedage og højere stressniveau.

En stresshåndbog er en enkel måde hvorpå I som virksomhed kan sikre, at alle informationer om forebyggelse og håndtering af stress kommer ud til samtlige medarbejdere – og dermed klæder jeres ledere bedre på.

Bliv klogere på stress

Kontakt Lonnie Borgstrøm på 70 20 44 01 og få styr på jeres stresshåndtering eller ring og få en snak om mulighederne for et internt, skræddersyet kursus til jeres ledere – så det bliver klogere på at spotte stress blandt deres medarbejdere.

Indlægget Klædt på til at hjælpe din stressede medarbejder? blev vist første gang den Mindstretch.

Mange mennesker har rigtig svært ved at skelne mellem travlhed og stress. Og det er der ikke noget at sige til. Det kan nemlig være rigtig svært at se forskellen, med mindre man er uddannet til det.

Gang i butikken og flow i tingene

Når vi er i arbejdsmæssigt flow, er vi handlingsorienteret, har en naturlig fremdrift og kan tage beslutninger. Vi har travlt, men vi trives med det, og vi har tid til at restituere mellem de travle perioder.

Presset og stresset

Mennesker, der gennem længere tid har været presset for meget, kan komme i en kriselignende situation. Det betyder, at hjernen fungerer dårligere end den plejer, og at personen ændrer adfærd. En stressramt har ofte svært ved at tænke rationelt, de mister let overblikket og bliver hæmmet i deres handlinger. De bliver nervøse, måske ligefrem angste, og er flove over, at de ikke kan håndtere situationerne på samme måde som tidligere.

Stress ses ikke ved første øjekast

Den øverste ledelse ville have lettere ved at forstå en afdelings problemstillinger, hvis halvdelen af medarbejderne gik rundt med armene i gips. Sådan er det bare ikke med stress. Det kan være svært at få øje på.

Det kan nemlig ofte ikke ses udvendigt, hvordan en person har det indeni og de pressede medarbejdere vil i de fleste tilfælde forsøge at skjule deres stress og ’arbejde igennem’ for at nå tingene. Men det har konsekvenser: Flere fejl, lavere produktivitet og ikke mindst store menneskelige omkostninger.

Ledere skal opdage stress – og handle på det

Netop fordi stress er så kompleks en størrelse – og har så store økonomiske og menneskelige omkostninger – så er I som virksomhed nødt til at kunne stole på at jeres ledere hver især kan vurdere deres medarbejdere og tage hånd om dem, inden presset bliver for stort.

Men lederne kan ikke gøre det alene. Virksomheden er nødt til at stille håndteringsredskaber til rådighed for lederne og gøre det så nemt og overskueligt som muligt at handle på det de ser i deres team eller afdeling.

Sæt det gode arbejdsmiljø på dagsorden og tag hånd om stressen:

1.     Sæt stress på dagsorden – det forsvinder ikke ved at blive ignoreret

2.     Gør stressberedskab til en naturlig del af jeres personalepolitik

3.     Klæd jeres ledere på til at kunne vurdere forskellen mellem stress og travlhed

4.     Hav en klar strategi for hvordan I forebygger og håndterer stress

5.     Sørg for at det bliver kommunikeret tydeligt ud til alle i virksomheden

Vil I have hjælp til en god stresspolitik? Ring til Lonnie Borgstrøm på telefon 7020 4401.

Indlægget Stresset eller bare travlt? blev vist første gang den Mindstretch.

I år skal min elektroniske kalender have mindre fokus

De sidste mange år har jeg, som formentlig rigtig mange andre danskere, brugt en elektronisk kalender til at holde styr på mine aftaler og opgaver. Men jeg har opdaget, at jeg faktisk bliver mere stresset, når påmindelserne står i kø, hver gang jeg åbner den for at se, hvad dagen byder på.

Skønheden ved blanke sider

Det skal være anderledes i 2017, og derfor har jeg købt en god, gammeldags papirkalender. Den kan nemlig noget, som min elektroniske kalender ikke kan:

Dens fine hvide (og stadig ret tomme) sider kan give mig en følelse af, at det nye år ligger helt ubrugt foran mig – og at der er oceaner af tid til at gøre det, jeg har lyst til.

De blanke sider lægger op til, at jeg kan fylde dem ud med ting, der er vigtige for mig.

Arbejdsmæssige mål, jeg vil prioritere og fokusere på her  i 2017 og ikke mindst personlige ønsker og drømme, som nu skal gøres virkelige. De er nemlig omsat til konkrete mål, der er skrevet ind i kalenderen.

Fx er drømmen om at bruge mere tid på mig selv, blevet omdannet til konkrete handlinger på specifikke datoer fordelt over hele året.

Kalenderen der giver energi og overskud

På en særlig side i kalenderen har jeg sat et foto ind af mit mood board.

Mit mood board er nemlig det, der skal holde gejsten oppe og give mig energi til at nå de mål, jeg sætter i kalenderen.

Helt ud skal min outlook kalender nu ikke

Den skal bestemt stadig bruges som et godt supplement. Den er praktisk til arbejdsmæssige aftaler og møder, men jeg vil hver dag glæde mig til at skrive, tegne og lave kruseduller i min papirkalender og især fylde den med ting og aftaler, der giver mig energi og positivt hjælper mig til at nå mine 2017 mål.

PS!

Læs mere her hvis du er nysgerrig på moodboard.

Indlægget Slip af med den stressende kalender blev vist første gang den Mindstretch.

Indlægget Et moodboard gør dine nytårsforsætter til virkelighed blev vist første gang den Mindstretch.