Travlhed, stress, for mange ting i gang på samme tid – sene aftner foran computeren for at indhente det arbejde, jeg ikke nåede i løbet af dagen…

Dalende energiniveau, nedsat immunforsvar med deraf følgende små-forkølelser… Træthed, mindsket overskud… STOP! Nu er det vist på tide at jeg tager mig tid til mig selv!

Når jeg mærker ovenstående stresssymptomer, så ved jeg, at jeg har været for hård ved mig selv og med mindre jeg vil blive alvorligt stresset, så er det på høje tid at stoppe op og sætte fokus på omsorgen for mig selv.

Træk vejret – tag en pause

Mindfulness er en af de måder, hvorpå du kan være god ved dig selv. Forskning viser, at regelmæssig meditation nedsætter stressniveauet og gør dig mere nærværende.

shutterstock_212625364

Hvis meditation er nyt for dig, så er det måske lidt overvældende at komme i gang med. Og måske tænker du, at det har du ikke tid til… Men hvad med at give det et forsøg?

 

For at hjælpe dig har jeg lavet en mindfulness meditation, der kun varer 5 minutter. Ideelt bør du meditere længere end 5 minutter om dagen, men selv 5 minutter vil give en effekt. Og hvem ved: Måske får du lyst til at udvide din praksis, når først du mærker, hvor rart det faktisk er at give sig selv en pause.

Hvorfor vente når du kan starte nu?

Det eneste du skal gøre, er at klikke på linket nedenfor. Hvis du bruger meditationen hver dag, så lover jeg dig, at du i løbet af forholdsvis kort tid vil have etableret en ny, god vane som vil give dig mere overskud og mindre stress.

Værs’go prøv selv – her er den  –  5 minutters mindfulness meditation med Lonnie Borgstrøm.