Der er i øjeblikket meget fokus på talentudvikling og på hvem, der bliver fremtidens lysende stjerner på ledelseshimlen. Nogle er allerede godt i gang, men jeg oplever, at der i mange virksomheder er et langt større potentiale, end man er klar over. Mange ambitiøse medarbejdere er gode til at gøre opmærksom på sig selv, og det kan være fint nok. Men som jeg ser det, ligger den store udfordring og det store potentiale i at være opmærksom på de dygtige medarbejdere med drive, som kan vise sig at rumme stort lederpotentiale og som typisk lige nu ikke tror de ”gider blive ledere”.
For dig, som allerede er leder, ligger der derfor en opgave i at spotte næste generation – og det er måske ikke altid dem der råber højest, der bliver de næste ”lysende stjerner”.
Så kig dig omkring. Hvem i din virksomhed skal du prikke til og spørge: ”Har du ikke en lille leder i maven”?